Aarhus - en fantastisk studieby

 

Tæt på uddannelse, erhverv og byliv.

 

Det brede uddannelsesudbud, den pulserende storbystemning og udbuddet af kulturelle og sportslige aktiviteter tiltrækker hvert år tusindvis af studerende. Samlet set er der cirka 50.000 studerende i Aarhus, heraf cirka 36.500 på Aarhus Universitet. Dermed kan Aarhus bryste sig af at have Danmarks højeste koncentration af studerende i forhold til indbyggere. Fra ni videregående uddannelsesinstitutioner udbydes i alt mere end 150 uddannelser, og mange internationale uddannelsesforløb kan gennemføres i Aarhus.

 

Ejendommen ligger meget tæt på Aarhus Universitet og IT Byen Katrinebjerg samt både skov og strand. Universitetet vokser fortsat, og der bygges til på universitetet mindre end én kilometerfra ejendommen.

 

Med beliggenhed lige ved uddannelsessteder, kort transporttid til midtbyen og en god indretning med to værelser er disse lejligheder ideelle til både studerende og personer i job.

 

Stjernepladsen er en trafikal nøglelokation, fordi den ligger ved en af hovedindfaldsvejene til Aarhus og tæt på universitetet. Derfor anlægges der også, i forbindelse med den nye letbane, en station på Stjernepladsen med åbning i august 2017. Det vil være et stort aktiv for området og betyde ganske kort rejsetid til midtbyen og det store erhvervsområde inkl. Skejby Sygehus, som med sine 10.000 ansatte er regionens største arbejdsplads.

Aarhus udvikler sig.

 

Med 335.000 indbyggere er Aarhus Danmarks næststørste by efter København. Ud over uddannelsesmulighederne har erhvervs- og kulturlivet også en stor tiltrækningskraft, hvorfor byen oplever stor tilflytning. I en årrække er indbyggertallet i Aarhus vokset med 4-5.000 om året, hvilket svarer til en årlig vækst på 1,4-1,5 %. En befolkningsprognose fra Danmarks Statistik peger på, at befolkningstallet i 2045 vil være 404.467, hvilket er cirka 69.000 eller 20% højere end i dag.


Aarhus gennemgår lige nu en udvikling med et historisk højt investeringsniveau i byudvikling og infrastruktur. Det omfatter blandt andet udviklingen af nye videnhubs, innovationscentre, investeringer i byens arkitektur, nye teknologiske løsninger samt et mål om at blive CO2-neutral i 2030.


Byen er populær for store danske og internationale virksomheder, fordi de i Aarhus har adgang til kompetent arbejdskraft. En række store virksomheder har hovedsæde i byen. Her i blandt Vestas, Arla, Dansk Supermarked, Jysk, Aarsleff, Terma og Jyllands-Posten, mens virksomheder som Dupont, Google, IBM, CSC og Bestseller har større kontorer eller udviklingsafdelinger i byen.

Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies